Børnesangbog

Hvem kan sejle foruden vind
Hvem kan ro uden årer
Hvem kan skilles fra vennen sin
Uden at fælde en tåre.

Jeg kan sejle foruden vind
Jeg kan ro uden årer
Men ej skilles fra vennen min
uden at fælde en tåre.

Hør sangen som midi-fil:

sejlende mand i båd

/snoet/

I en skov en hytte lå
Nissen gennem ruden så
Haren kom på lette tå,
Bankede derpå.
Nisse, hjælp mig i min nød,
Skyder jæg’ren er jeg død
Lille hare kom herind,
Ræk mig poten din.

 Jæg’ren kom til hytten hen.
”Sig mig nisse lille ven,
har du set en hare fin,
her på marken din.”
”Nej, hr. jæger, har jeg ej,
gå du blot din vej.”
Jæg’ren vendte sig og gik,
Haren ej han fik.

Hør sangen som midi-fil:

/snoet/

Hønsefødder og gulerødder
Og halsen af en svane
Den som kysser pigerne
Han har en hæslig vane
Jeg er født i Engeland
Og du er født i Skåne
Vil du være min lille mand
Så vil jeg være din kone

Hør sangen som midi-fil:

hønsefødder gulerødder

/snoet/

Der sad to katte på et bord
Krittevittevit bom bom
Den ene på den anden glor
Krittevittevit bom bom
Så sa’ den ene: ”Hør min ven,
Krittevittevittevit bom bom
Sku’ vi ikke kravle ned igen
Krittevittevit bom bom

Og da de så var kravled’ ned
Krittevittevit bom bom
Så sa’ den anden: ”Hør min ven,
Krittevittevit bom bom
Sku’ vi ikke kravle op igen.”
Krittevittevittevit bom bom
Så kravlede de begge op
Krittevittevit bom bom

Hør sangen som midi-fil:

/snoet/

Og vi skyder skuffen ind,
Og vi trækker skuffen ud,
Mens røgen stiger opad sådan her!
På Nørregade, der bor en bager,
Han bager de nysseligste kager,
Mens røgen stiger opad sådan her!

Hør sangen som midi-fil:

/snoet/

Tommelfinger, tommelfinger,
Hvor er du?
Her er jeg, her er jeg,
Go’da, go’da, go’da

Pegefinger, pegefinger
Hvor er du?
Her er jeg, her er jeg,
Go’da, go’da, go’da

 Alle fingre, alle fingre
Hvor er I?
Her er vi, her er vi,
Go’da, go’da, go’da

Hør sangen som midi-fil:

/snoet/

Danse, danse dukke min!
Nej, hvor frøkenen er fin!
Kavaleren ligeså,
Han har hat og handsker på,
Bukser hvide, kjole blå,
Ligtorn på den store tå.
Han er fin og hun er fin,
Danse, danse, dukke min!

Her er gamle Lisemor!
Hun er dukke fra i fjor;
håret nyt, det er af hør,
panden vasket er med smør;
hun er ganske ung igen.
kom du med min gamle ven!
I skal danse alle tre,
det er penge værd at se.

Danse, danse dukke min!
gør de rette dansetrin!
Foden udad, hold dig rank,
så er du sød og slank!
Neje, neje, snurre rundt,
det er overmåde sundt!
Det er nydeligt at se,
I er søde alle tre.
(H.C. Andersen)

hat kjole

Hør sangen som midi-fil:

/snoet/

Når vi sejler op og ned,
ser vi fisken svømme.
Ære, være, du er min.
Lise, Lise, hvor vi elsker dig.

Når vi sejler op og ned,
ser vi fisken svømme.
Ære, være, du er min
Michael, Michael, hvor vi hader dig.

fisk

Hør sangen som midi-fil:

/snoet/

Lille Peter Edderkop
kravled’ op ad muren
så kom regnen
og skylled’ Peters væk.
Op steg solen
tørred’ Peters krop,
lille Peter Edderkop
kravled’ atter op.

Hør sangen som midi-fil:

peter edderkop et edderkoppespind sol

/snoet/

Lille Lise, Lille Lise
fik en hue rød
holdt så meget af den
sov med den om natten.
Lille Lise, Lille Lise
fik en hue rød.

Hør sangen som midi-fil:

hue

/snoet/

Poul sine høns i haven lod flyve,
hønen så let ud af gården sprang,
Poul kunne let på hønen begribe,
ræven var ude med halen så lang.
:/:"Kluk! Kluk! Kluk!" skreg hønen i haven:/:
Poul han sprang og slog sig på maven:
"Nu tør jeg ikke komme hjem til min mor!"

Hør sangen som midi-fil:

høner

/snoet/

Mester Jacob, mester Jacob,
sover du? sover du?
Hører du ej klokken?
Hører du ej klokken?
Bim bam bum! Bim bam bum!

Hør sangen som midi-fil:

ur

/snoet/

Sur, sur, sur lille bi, omkring!
Frygt ej for de vilde drenge,
flyv kun ud i mark og enge!
Sur, sur, sur i lystig ring!

Sur, sur, sur, lille bi, omkring!
Sid i blomsten som en dronning,
sug den søde, søde honning!
Sur, sur, sur i lystig ring!

Sur, sur, sur lille bi, omkring!
Flyv så med dit rige bytte
hjem til cellen i din hytte!
Sur, sur, sur i lystig ring.

Hør sangen som midi-fil:

bi

/snoet/

General Napoleon og hans ti tusind mand,
General Napoleon og hans ti tusind mand,
General Napoleon og hans ti tusind mand,
og de marcherede frem.
Gloria-ha-ha-ha, Gloria
Gloria-ha-ha-ha, Gloria
Gloria-ha-ha-ha, Gloria
og de marchered’ frem.

Hør sangen som midi-fil:

napoleon

/snoet/

En lille nisse rejste
med ekstrapost fra land til land;
hans agt det var at hilse
på verdens største mand.

Han kom til stormogulen
og der, hvor kæmpekålen gror;
men mellem alle kæmper
ham tyktes ingen stor.

Da gik han ned til havet
og stirred’ i det klare vand;
han smilte – thi nu havde
han set den største mand!
(Gerson)

Hør sangen som midi-fil:

/snoet/

Marken er mejet og tofterne er tomme,
og nu er vi hjemfærdig med det sidste læs;
avlen er større end laderne kan rumme,
udenfor ved porten står korn og hø i hæs.
:/: Rev vi marken let
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.:/:

Loen vi pynter med blomster og blade,
vi har georginer og bonderoser nok;
børnene danser allerede så glade,
alle vore piger står nu ventende i flok,
:/: Bind så korn i krans!
Hurra her til lands
slutter høsten altid med et gilde og en dans!:/:

Hør sangen som midi-fil:

/snoet/

Langt oppe bag Norges kyster
der bor en enkemand
Langt oppe bag Norges kyster
der bor en enkemand, enkemand.

Han havde en eneste datter
Juliane var hendes navn.

Hun elskede en sømand,
som ud på havet for.

Så spurgte hun sin fader:
"Må jeg gifte mig med ham?"

"Nej du skal have en købmand
som guld og penge har."

Så gik hun ned til havet
og drak det rene gift.

Da sømanden hørte dette:
Juliane hun er død!

Så faldt han om på dækket
og sagde disse ord:

"Læg mig i samme kiste
læg mig i samme grav."

På gravstenen står der skrevet:
Juliane og hendes mand.

For roser og violer
kan aldrig skilles ad.

Hør sangen som midi-fil: