Og hør, lille mor...

1. Og hør, lille mor, hvad har hun i sin kurv i dag?
Kyllinger, kyllinger, gæs og høns
og en dejlig hane med sporer.
Hvad siger kyllingen? Pip, pip, pip!
Hvad siger gåsen? Gæk, gæk, gæk!
Hvad siger hanen, hanen med sporer? Kykeliky!

2. Og hør studedriver, hvad har han i sit reb i dag?
fedekøer, fedekøer, grise og får
og et gammelt æsel med ører.
Hvad siger fedeko? Bu, Bu, Bu!
Hvad siger grisen? Gys, gys, gys!
Hvad siger fåret? Mæ, mæ, mæ!
Hvad siger æslet, æslet med ører? I-a, i-a, i-a!

3. Og hør fuglefænger, hvad har han i sit net i dag?
Vildænder, vildænder, krager og stær
og en lystig gøg hist fra skoven.
Hvad siger vildand? rap, rap, rap!
Hvad siger kragen? Kra, kra, kra!
Hvad siger stæren? (tre fløjt)
Hvad siger gøgen, gøgen fra skoven? Kukkuk, kukkuk, kukkuk!
(N. E. Petersen)

Leg:
Børnene deles i tre grupper:

Gruppe 1: en kone med kyllinger, gæs, høns og hane.
Gruppe 2: en studedriver med køer, grise, får og æsel.
Gruppe 3: en jæger med ænder, krager, gøge og stære.

Sangen synges på skift af grupperne.

1 strofe: 2. og 3. gruppe spørger. Konen svarer på første spørgsmål, kyllingerne på andet osv.

2 og 3 strofe : På samme måde.