Bjørnen sover

1. Bjørnen sover,
bjørnen sover,
i sit lune bo!
2. Han er ikke farlig,
når man blot er varlig!
3. Men man kan dog,
men man kan dog,
aldrig på ham tro!

Leg:
1. Bjørnen ligger og sover midt på gulvet. De øvrige børn går enkeltvis efter hinanden i rundkreds om bjørnen. De lister for ikke at vække bjørnen. Gentages hvor de går modsat.

2. Børnene synger kraftigere og børnene går ret op med korslagte arme.

3. De står stille og truer med højre pegefinger af bjørnen, og på "tro" tramper de. Bjørnen vågner og farer efter dem. Den, der bliver fanget, skal være bjørn næste gang.