Side 17  |  Side 19   

Side 18 fra Krohn - Peters Jul

JULEDAG

Hanne og jeg og min lille Broer,
vi sidder her ved det store Bord
og leger saa dejligt paa Dugen.
Da Faer og Moer i Kirke gik,
alt Juletøjet frem vi fik;
vi er ganske ene i Stuen.

Knud har en Æske med Dyr og Træer,
mine Soldater marschere her,
og Hanne sit Køkken har hentet.
Jeg sender hende en Tinsoldat,
som spørger, om Maden er parat,
hun siger, at den har ventet.

I Morges, da jeg vaagnede, Faer
her ind i Dagligstuen mig bar,
han tog mig i Tæppet paa Armen;
for Julemorgen al Tid vi maa
her ind og høre Klokkerne gaa
og blive klædt paa i Varmen.

Forrige side: Forrige side fra Krohn - Peters Jul side  17Næste side: Næste side fra Krohn - Peters Jul side 19