Mads Hansen (1834-1880)
En Have (Børnevise)

Jeg veed, hvor der findes en Have saa skjøn,
hvor Søen er blaa, og hvor Skoven er grøn,
hvor Fuglene bygge i Løvhækkens Ly
og flyve hver Morgen med Sang over Sky.

Og midt i den friske og gyngende Sø
der dukker af Dybet den dejligste Ø;
og Søen af prægtige Skibe er fuld
og Øen af Frugt og af Blomster og — Guld.

Der risler en Kilde, der rinder en Aa,
og Højene ere saa runde og smaa,
og Engen er blød, saa det ret er en Lyst
at tumle sig der og faa lettet sit Bryst.

Der dandse Smaapiger med Blomster i Hat
— en rød og en hvid har paa Brystet de sat —
og Drengene lege med Harpe og Sværd
og synge saa glade om Dannemænds Færd.

Jeg tror det forvist, at der ej er en Plet
paa Jorden, hvor Alt er saa blødt og saa net,
som Haven, hvor Øen i Søen er lagt;
kom, saa skal jeg vise Dig hele dens Pragt!

Se ud over Dal, over Mark, over Sund,
saa ser Du en Have med Løvsal i Lund,
med Blomster i Enge og Sølvspejl i Vand,
og Haven er Danmark vort Fædreneland.